Den russiske invasion har forenet ukrainerne, og givet landets arbejdere en forståelse for, at det er dem, der kan tegne landets fremtid. Efter krigen må det nye Ukraine bygge på demokrati, fælleseje og frihed – ikke privatisering og oligarkvælde, skriver Den Sociale Bevægelse i dette manifest.

Ukraines folk er udsat for hårde udfordringer, men vi har bevist vores evne til at kæmpe for vores egen skæbne. Vores beslutning om at forsvare landet, handler om at afslutte krigen så hurtigt om muligt. Autoriteterne og repræsentanter for den markeds-fundamentalistiske ideologi, er sammen med de store firmaer, blevet ved med at presse på for en økonomisk model, der fokuserer på at berige en minoritet, på bekostning af det store flertal. I den model, som de arbejder for, er arbejderne helt underkastet arbejdsgivernes vilje, og statens sociale funktioner bliver aflyst til fordel for ”forretningernes behov, ”konkurrence og ”det fri marked”.

“Der er brug for et parti, som kan gennemføre en anden vision for Ukraine – en demokratisk socialistisk vision.”

Vores land fortjener en organisering efter krigen, hvor der er anstændigt arbejde, et pålideligt system med social beskyttelse, uddannelse som folk har råd til, og hvor boliger og helbred har høj prioritet. Ukrainerne har allerede set, hvor vigtige offentlige virksomheder som de ukrainske jernbaner er for vores overlevelse. Vi har også oplevet, hvor smertefuldt det kan være, at der ikke er nogen regulering af priserne på mad, bolig og transport.

Der er brug for et parti, som kan gennemføre en anden vision for Ukraine – en demokratisk socialistisk vision. Et parti, som beskytter og forene arbejderklassen og dem, der ikke er privilegerede. Dem som mangler politisk repræsentation, og som lider under konstante overgreb. Et sådant parti skal beskytte det store flertal af den arbejdende befolkning fra arbejdsgivernes diktater.

Det endelige mål for en sådan politisk kraft, må være frigørelsen af hele menneskeheden og radikal demokratisering af det økonomiske, politiske, nationale og sociale liv. Et sådan parti skal tale for, at magten over økonomien bliver flyttet fra private ejere og korporationernes ledelser til arbejder-kollektiver og samfund. De beslutninger, der bliver taget, og fordelingen af de økonomiske goder, må være i hele samfundets interesse, ikke kapitalejerne. Derfor må økonomien bygge på offentligt ejerskab, ikke privat.

Almindelige mennesker har forsvaret Ukraine

Med krigsudbruddet er oligarker og andre store kapitalister flygtet fra Ukraine. Det er almindelige mennesker, inklusiv de organiserede arbejdere, der fra alle dele af civilsamfundet har rejst sig for at forsvare samfundet.

Men selv om arbejderklassen udgør kernen i den ukrainske modstand mod den russiske imperialisme, fortsætter myndighederne desværre med at gennemføre lovgivning, som skal begrænse den brede befolknings indflydelse på beslutningerne. På den måde underminerer de vores evne til at forsvare os, og angriber flertallets demokratiske rettigheder, for at beskytte et dominerende mindretal. Asociale beslutninger bliver forsvaret med argumenter om ‘militær nødvendighed’ – men i praksis har de fleste succesfulde krigsøkonomier i verden bygget på princippet om den sociale stat og social dialog.

Ruslands angrebskrig har skabt nye former for selvorganisering og græsrodspolitik. Mobiliseringen af nationen for befrielseskrigen har styrket folks følelse for den fælles sag, og ladet dem forstå, at det er takket være almindelige mennesker – ikke oligarker eller business – at landet stadig eksisterer. Krigen har radikalt ændret det sociale og politiske liv i Ukraine, og vi kan ikke tillade, at disse nye former for social organisering bliver ødelagt. Tværtimod må vi udvide dem.

Et positivt tegn var den udbredte støtte til kravet om at afskrive Ukraines gæld, som har ført til, at den er blevet fastfrosset, og støtten fra de største globale fagforeninger og de demokratiske venstrepartier i kravene om både at forsyne Ukraine med våben – og kæmpe imod arbejderfjendtlig lovgivning.

Tiden er kommet til at forandre ukrainsk politik. Vi opfordrer derfor til dannelsen af et nyt masseparti, som vil repræsentere de organiserede arbejdere, græsrødder og demokratiske bevægelser, som er forenet i et radikalt projekt om at forandre samfundet på grundlag af frigørelse, offentlig ejendom og demokrati.

Indtil for nylig undervurderede mange verden over Ukraine, og overså folkets handlekraft. Nu hvor landet har forenet sig, i al dets sproglige, etniske og kulturelle mangfoldighed. om en væbnet kamp for retten til at bestemme over sin egen skæbne, gennem sine egne former for selvorganisering, er det på tide at forklare vores forretningsfolk og politiske eliter, at det ikke er dem, men det arbejdende folk, der udgør den ukrainske nation, som skal bestemme, hvordan vi bygger vores land.

Sådan kæmper vi for et nyt Ukraine

I Den Sociale Bevægelse mener vi, at prioriteterne i kampen skal være:

1. Fuldstændig sejr og sikkerhed for Ukraine.

Den russiske hær må besejres nu. Det er en forudsætning for den demokratiske og sociale udvikling af både vores land og af verden.

At bevare uafhængighed og demokrati, vil først og fremmest kræve udvikling af landets egne forsvarskræfter. På det grundlag må et nyt internationalt sikkerhedssystem blive bygget, for effektivt at modstå enhver form for imperialistisk aggression i verden.

Ukraine har brug for et program, der kan genopbygge den industrielle produktion, et videnstungt forsvar og relaterede industrier.

2. Socialt orienteret genopbygning af Ukraine.

Neoliberale kræfter forsøger at gennemtvinge deres vision for efterkrigstidens Ukraine. De ønsker et land, som tilhører storkapitalen, og som ikke giver social beskyttelse eller sikkerhed. Vi mener omvendt, at det er nødvendigt at arbejde for en genopbygning, der understreger den progressive udvikling af levestandarden hos flertallet af befolkningen, og af vores sociale infrastruktur og økonomiske garantier. Genopbygningen af Ukraine må være økologisk, social, decentraliseret, demokratisk, inkluderende og feministisk.

Det er især nødvendigt at nationalisere centrale industrier, og sætte dem under arbejdernes og samfundets kontrol. Derudover mener vi det er centralt og derfor argumenterer vi stærkt for gennemførelse af åbne regnskaber i alle virksomheder, uanset ejerskabsform, for deltagelse af arbejderne i deres ledelse, skabelsen af særlige valgte organer og komiteer for at udøve denne rettighed.

“Genopbygningen af Ukraine må være økologisk, social, decentraliseret, demokratisk, inkluderende og feministisk.”

Der skal betales skat af korrupte aktiviteter, såsom at overføre profitter fra eksport af jernmalm, metaller og landbrugsprodukter til udlandet. Generelt skal skatten være progressiv, for at finansiere det sociale område og udviklingen af økonomien. Et andet skridt skal være introduktionen af vejledende og direkte planlægning, som kan skabe en mere stabil og komplet udvikling af økonomien.

Virksomhedshemmeligheder skal afskaffes. I Ukraine kan der kun være én type hemmeligheder – nemlig de militære, og adgangen til disse skal reguleres af staten. Al anden information om, hvordan virksomheder, organisationer og statsstrukturer arbejder, skal være åben for alle borgere.

Det er ikke mindst vigtigt at få fjernet mobning og grov behandling på arbejdspladserne, at sikre væresteder til ofre for vold i hjemmet, bekæmpe kønslig vold, kæmpe for sikre og stabile livsvilkår for kvinder, transpersoner og non-binære personer, sikre lighed i militæret og på arbejdspladserne, sætte hårdere ind mod hadforbrydelser, og give bedre repræsentation til alle sociale grupper på politisk plan.

3. Social demokratisering

Demokratisering i alle livets forhold betyder også, at vi gør op med penges indflydelse på politik, at vi gør repræsentationen bedre, og at vi styrker fagforeninger. De nationale mindretal skal engageres i beslutnings-processen. Kapitalejere og deres pengemænd, skal ikke kunne vælges, og skal ikke kunne have jobs i det offentlige samtidig.

Krigen gør det nødvendigt at begrænse visse rettigheder og friheder for at beskytte uafhængigheden og demokratiet. Men vi må kræve, at sådanne restriktioner er retfærdiggjort, så de ikke bliver brugt til magtmisbrug, der går ud over, hvad der er militært nødvendigt.

Repræsentanter for lokale samfund, særligt de territorielle forsvarsenheder, skal involveres direkte i at levere sikkerhed, lov og orden, og må være demokratisk organiserede og transparente i offentlighedens interesse.

Social demokratisering betyder også beskyttelse af arbejdernes rettigheder ud fra de højeste standarder, der kan findes i andre europæiske lande, at vi begrænser arbejdsdagens længde, og at vi får vedtaget en lov om arbejdstilsyn.

Vi må samtidig ændre indvandringspolitikken, så vi nemmere kan give opholdstilladelse, og forebygge uværdig behandling af udlændinge. Der er brug for almene boliger, som er til at betale og er energieffektive. Lejernes rettigheder skal beskyttes, og huslejen skal holdes under kontrol, ligesom udvikling af byernes infrastruktur skal have fokus på at udvikle grønne byer.

Andre vigtige skridt er at udvikle selvstyret i byerne, introducere elementer af direkte demokrati, udvikle offentlig transport, og begrænse brugen af privat transport.

Derudover må vi sørge for, at studerendes selvbestemmelse bliver central. Studerende skal involveres i universiteterne og andre uddannelsesinstitutioners beslutninger og udvikle et netværk af uafhængige studenterorganisationer.

Det er lige så vigtigt at bevare og udvikle Ukraines sundhedssystem. Vi må stoppe “reformer”, som er baseret på konkurrence og markeds-principper, snarere end lige adgang til sundhed og kvalitet i sundhedssystemet. Der må sættes flere penge af til dette, hvilket sammen med en modernisering også garanterer stabile, anstændige lønninger til de ansatte i sundhedssystemet. Der skal være fri adgang til medicin, og kommercialiseringen af medicinproduktionen må stoppes.

4. Identitet og inklusion

Den nye ukrainske identitet, som er ved at blive født for øjnene af os, er multietnisk og multikulturel, fordi de fleste ukrainere, som nu forsvarer vores land, mindst er tosprogede. De mange sprog, og diversiteten i ukrainsk national kultur, må bevares og udvikles med fokus på, at det ukrainske sprog bliver et universelt sprog til udveksling og fremstilling af viden både inden for kultur, videnskab og teknologi.

Ikke bare skal hele menneskehedens kulturelle arv være tilgængelig på ukrainsk, men ukrainsk skal også bruges til at fremstille avanceret litteratur og kunst, forskning og teknisk viden på globalt niveau.

“Venstrefløjen i såvel Europa som resten af verden viste sig at være hjælpeløs og desorienteret, da den russiske aggression mod Ukraine startede.”

Det er nødvendigt at sikre udviklingen af ukrainsk kultur og sprog i hele sin mangfoldighed, og arbejde for en socialt orienteret ukrainificering, understøttet af offentlig finansiering af uddannelse, udgivelsesvirksomhed, popularisering af videnskab, festivaler, kulturelle projekter, film osv.

Ukrainsk sprogs indflydelse skal plejes på alle vidensområder, så det ikke ender med at blive marginaliseret af de mere udbredte internationale sprog. Heldigvis er ukrainsk ikke bare et historisk sprog, men også sproget for moderne videnskab, teknologi, produktion og forsvar. Den nationale genopbygning af Ukraine er umulig, hvis ikke vi udvikler alle områder af det sociale liv, herunder den højteknologiske produktion, ingeniørkunst og grundforskning.

Selvfølgelig skal nationale minoriteters inddragelse i politik ske med garanti for, at deres kulturelle rettigheder også beskyttes, og at minoritetskulturer også bliver en del af den nationale genopbygning.

Kampen for frigørelse og forankringspolitikken angår alle etniciteter i Ukraine, som må involveres i processen, og få reel politisk indflydelse, få støtte til kulturinstitutioner og sproglig arv, så de får en plads i den nye stat.

5. International solidaritet mod imperialisme og klimakatastrofe.

Selvom Ukraine er det største land på det europæiske kontinent, er det forvist til den politiske periferi. Uden indflydelse på beslutningsprocessen, er landet blevet reduceret til en markedsplads for europæiske stater.

De voksende modsætninger mellem centrene for kapitalakkumulation i verdens kapitalistiske system vil ikke stoppe, selv efter den totale ødelæggelse af den russiske imperialisme. Venstrefløjen i såvel Europa som resten af verden, viste sig at være hjælpeløs og desorienteret, da den russiske aggression mod Ukraine startede.

“Medmindre den internationale socialistiske bevægelse indser de fejltagelser, den har begået, og bygger et nyt, ægte internationalistisk koordineret samarbejde, har vi simpelthen ikke nogen chance for at forhindre nye inter-imperialistiske kampe i fremtiden.”

Medmindre den internationale socialistiske bevægelse indser de fejltagelser, den har begået, og bygger et nyt, ægte internationalistisk koordineret samarbejde, har vi simpelthen ikke nogen chance for at forhindre nye inter-imperialistiske kampe i fremtiden.

Den klimakatastrofe, der udfolder sig foran vores øjne, kræver øjeblikkelig handling. Menneskeheden må mobilisere alle ressourcer for øjeblikkeligt at stoppe brugen af fossile brændstoffer. Et totalt stop for russisk olie og gas må følges op med udviklingen af vedvarende energikilder, men også af atomkraft, som menneskeheden ikke kan klare sig uden for øjeblikket.

Al transport må konverteres til elektrisk baseret drift hurtigst muligt, og udviklingen skal gå i retning af offentlig, kabelbaseret transport, ikke privat og batteri-baseret. Der er brug for at implementere elektriske varmesystemer, såsom varmepumper. Brugen af træ skal reduceres, og der skal tages foranstaltninger til at beskytte skovene.

Generelt skal der tages skridt til en radikal ændring af forholdet mellem menneske og natur, miljømæssigt regulering af virksomheder, og et resolut stop for princippet om ubegrænset vækst, til økologisk baseret bæredygtig udvikling, markant finansiering af skridt for at forbedre betingelserne for miljøet og kamp mod klimakatastrofen.

6. En verden hvor kreativitet og viden er fri

Adgang til viden skal være fri og tilgængelig for alle. Alle må have de bedst mulige betingelser for at lære, og for at følge deres egne kreative eller uddannelsesmæssige interesser. Vi skal fuldstændig afskaffe det system, der gør intellektuel ejendom til noget privat. Det skal i stedet erstattes af offentligt ejerskab over viden, og anerkendelse og belønning af skabende mennesker, snarere end af de forretningsfolk, som tilegner sig andre folks arbejde.

Der skal udvikles uddannelse af høj kvalitet, som både bruger traditionelle og online-metoder, og hvor undervisning foregår i mindre klasser. Højere uddannelse skal være gratis for alle.

Privatskoler skal forbydes, og der skal i stedet bruges flere penge på offentlig uddannelse. Øget finansiering og ekspansion af forskning og udvikling, specielt i tekniske og forsvarsindustrier, siger sig selv.

Lad os kæmpe for det ukrainske folks sejr – og mod oligarkernes privatiseringer!