Fredag den 10. marts rapporterede russiske medier, at tre ukrainske krigsfanger, herunder Maksym Butkevych, var blevet "fundet skyldige" i krigsforbrydelser af de "øverste domstole" i "Folkerepublikkerne Donetsk og Luhansk - medlemmer af Den Russiske Føderation" og idømt henholdsvis 13 år til Maksym, 18 1/2 år til Vladislav Chel og 8 1/2 år til Viktor Prokhozei. Disse "domme" er forvarsler om andre.
Maksym Butkevych er en meget berømt fange, der i årevis har været kendt i Ukraine, men også internationalt, som forsvarer af migranter – han har samarbejdet med FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) – som forsvarer af menneskerettigheder og som antifascist.
Han koordinerede den europæiske kampagne til forsvar for Krimfangerne Oleg Sentsov og Alexandr Kolchenk, der blev løsladt i 2019 fra russiske fængsler. Han har i lang tid været studerende og senere aktivist i det Ukrainske civilsamfund, hvor han har været fortaler for libertære ideer om en verden fri for dominans og undertrykkelse.
Han er også en anerkendt journalist: Han grundlagde Hromadske Radio og samarbejdede med BBC World Service og flere ukrainske kanaler. Som overbevist antimilitarist besluttede han ikke desto mindre i marts 2022 at gå ind i den ukrainske hær til forsvar for folket og de civile og deltog i befrielsen af Bucha.
En dødsdom i forklædning
Butkevych havde været krigsfange siden juni 2022, og den russiske propaganda fremstillede ham som “nazist” og “fascist” – bagvaskelser, der skulle forberede “Moskva-processen” i Luhansk, som blev afholdt den 10. marts 2023. Han blev anklaget for at have affyret en raketkaster rettet mod civile i Severodonetsk den 4. juni 2022. Ifølge 12 ukrainske og hviderussiske menneskerettighedsorganisationer, Hromadske Radio og Zmina-menneskerettighedscentret var hans enhed aldrig blevet indsat i Severodonetsk.
Denne løgnagtige beskyldning har til formål at fremstille en menneskerettigheds-forkæmper, der er anerkendt som sådan i Ukraine og Rusland, som en “nazist”. Som Amnesty International påpeger, er det virkelige angreb på “krigens love”, at krigsfanger ikke får nogen retfærdig rettergang. Og dommen på 13 år i Luhansk-regimets kælderrum er, når den afsiges mod Maksym og hans medfanger, en dødsdom i forklædning.
Den franske komité for Det Europæiske Netværk for Solidaritet med Ukraine (ENSU) havde allerede sidste efterår iværksat en kampagne, hvor mange demokratiske, politiske, forenings- og fagforeningsorganisationer, folkevalgte og personligheder havde taget positiv stilling til kravet om løsladelse af Maksym Buktevych. Alle disse organisationer og personligheder skal hæve deres stemme igen.
Det haster!
Presset fra den demokratiske offentlige opinion er afgørende for at redde Maksym og de andre fanger, der er dømt af marionetdomstole eller er i den russiske hærs klør.
De kan blive reddet. Deres løsladelse skal blive et symbol på sandhedens sag mod “den triumferende løgn, der kommer og går” (Jaurès*), for sandhed og retfærdighed!
Frihed for Maksym Butkevych og for de andre fanger i den russiske hær!
*Jean Jaurès, “Discours à la Jeunesse” (Tale til ungdommen), Albi, 1903. o.a.
Denne solidaritetsappel fra Det Europæiske Netværk for Solidaritet med Ukraine blev udsendt i uge 13 i stedet for den sædvanlige ugekommentar fra Socialistisk ArbejderPolitiks Forretningsudvalg