Efter Ruslands invasion af Ukraine den 22. februar har de europæiske lande forsøgt at gøre en ende på afhængigheden af russisk olie og gas, men det er gået langsomt. Olieembargoen vil først blive effektiv i 2023. Imens fortsætter europæiske rederier med frit at sejle med russiske fossile brændsler, og det er en forretning, de tjener fedt på. Det gælder også de selskaber, hvis ledelse gentagne gange offentligt har erklæret, at de fordømmer krigen i Ukraine.
Mens den europæiske import af russisk energi generelt er faldet, så er der enkelte rederier, der har øget olieimporten forud for den kommende vinter. En handel, der dagligt indbringer Rusland flere hundrede millioner dollars. Et granskningsprojekt gennemført af Investigate Europe og Reporters United med deltagelse af netmediet Meduza forklarer, hvad der foregår.
De europæiske lande har været langsomme til at udarbejde planer om, hvordan de kan reducere afhængigheden af den russiske olie. I august blev EU-landene enige om at nedsætte forsyningerne af gas med to trediedele i løbet af 2022, at lægge loft over gaspriserne og forbyde import af kul. En fuldt indfaset embargo af alle fossile brændsler vil først være gennemført i 2023. I maj annoncerede EU’s ledere planerne en sanktionspakke mod russiske produkter. Helt legalt kan virksomhederne fortsætte med at importerer fossile brændsler, ganske som før krigen brød ud.
Rørledningerne mellem Rusland og Europa blev lukket, da krigen begyndte, men skibstrafikken fortsætter. Vores undersøgelse viste, at i perioden fra 23. februar og til slutningen af august, da er 40 procent af den russiske olie, der transporteres med skib, gået til EU.
Undersøgerne skønner, at salget af energi til Europa dagligt har indbragt Rusland ca. 2,2 mia. kr. Holland er størst, efterfulgt af Italien, Frankrig og Tyskland. Efter august er importen faldet brat, dog fortsætter bl.a. Italien, Grækenland og Danmark med at importere russisk olie forud for den kommende vinter.
Russisk olie i europæiske skibe
En del russisk olie ankommer til europæiske havne i russiske skibe, fx fra rederiet Volga Shipping, ejet af den russiske oligark Vladimir Lisin, der har udtalt sig mod krigen. Efter at den russiske udgave af denne artikel var blevet udsendt, sagde en talsperson fra rederiet til Meduza, at rederiet “altid udfører sine forretninger i streng overensstemmelse med de lovlige normer og internationale restriktioner,” og afviste, at rederiet omgik sanktionerne ved at overføre lasten til andre skibe til havs.
Hovedparten af den russiske olie transporteres ikke på russiske skibe, men på europæiske (Norge, Grækenland, Malta, Cypern m.fl., o.a.), samt på skibe, der sejler under bekvemmelighedsflag. (Bahamas, Panama, Marshall-øerne m.fl., o.a.). Undersøgelsen viste, at i perioden 24. februar til 31. august forlod over 1.500 skibe russiske havne, og at 570 sejladser skete, efter at EU i maj havde meddelt indførelsen af sanktioner. Europæiske skibe tegnede sig for 55 procent af sejladserne, og de græske skibe for 35 procent af den samlede mængde.
De græske redere er magtfulde – de ejer ca. 30 procent af tonnagen af verdens olietankere. Grækenland, Malta, Cypern og Ungarn har vendt sig mod sanktionerne, og førstnævnte har brugt sin indflydelse indenfor skibsfarten til at svække den europæiske embargo mod russisk olie og til at annullere en embargo mod russisk gas. Landene har udtrykt bekymring for sanktionernes økonomiske virkninger, og at Rusland kan tænkes at ville gøre gengæld mod deres lande.
Skibsrederne fordømmer på den ene side krigen i Ukraine, men fortsætter på den anden side med at sejle med russisk olie. Det gælder fx et af verdens største bulk carrier-rederier, det tyske Oldendorff, der fejrede sin hundrede års dag ved at fortælle, “hvor mange af de ukrainske ansattes familier, man havde hjulpet med at komme i sikkerhed i Tyskland.” Siden invasionen i Ukraine har rederiet indsat mindst 20 skibe til transport af russisk kul. Den franske energigigant, Total, har også brugt europæiske skibe til transport af russisk olie, samtidig med at man fordømte krigen. Total fortalte Investigate Europe, at selskabet planlagde at “standse køb af russiske fossile brændsler så snart som muligt, og senest ved årets udgang. Mellem februar og august sejlede skibe fra bl.a. Norge, Spanien, Italien, Marokko, England, Kroatien og Malta med russiske fossile brændsler.
Økonomiske sanktioner eller moralske forholdsregler?
Ukraine har presset skibsrederne, for at de skal indstille sejladsen med russiske fossile brændsler. Det samme skete i marts, hvor presset gjaldt den internationale sammenslutning af skibs-forsikringsselskaber (IGP & I), der dækker 90 procent af verdenstonnagen. Ukraine ville have dem til at “afbryde de pengestrømme, der er med til at finansiere massemordet på uskyldige mennesker.” De nyeste EU-sanktioner begrænser, men fjerner ikke helt de europæiske rederiers muligheder for at få forsikret skibstrafikken til/fra Rusland. (Forsikringsselskaberne har forhøjet raterne fra 0,025 procent pr. dag til 1-2 procent, i visse tilfælde op til 5 procent for sejlads i krigszoner, i dette tilfælde Sortehavet, iflg. Reuters d. 25.02.22., o.a.)
I august meddelte det Internationale Energiagentur, at der havde været mindre nedgange i sejladserne med russiske fossile brændsler “end tidligere antaget.” Skønt salget på de europæiske markeder var gået brat ned, så er en stor del af den russiske olie i stedet blevet omdirigeret til andre destinationer. Dr. Adnan Vantsever, lektor i russisk på Kings College i London, fortæller, at “Rusland har en massiv overskudskapacitet af eksportinfrastruktur, og at være nødt til at omdirigere olie ikke er noget problem.” Han tilføjer, at hvis Rusland fortsætter med at eksportere store mængder olie, men tjener mindre pr. skibsladning end tidligere, da vil sanktionerne have nået den ønskede effekt.
Havnearbejdere i England, Sverige og Holland har i de senere måneder afvist at losse russisk olie. De rederier, der ejer og forsikrer de slibe, der sejler olien ud af Rusland, siger, at mens denne handel og transport fortsat er lovlig, så er der ikke meget de kan gøre for at få deres kunder til at afstå fra at købe olie fra de russiske havne.