Konferencens vigtigste formål var at have en første kollektiv vurdering af Sotsialnyi Rukhs engagement og politiske profil efter mere end seks måneder med modstand i krigstid, og at diskutere, hvordan man kan forbedre sin organisering efter en periode med improvisation og tilpasning til en helt ny og svær situation.
Sotsialnyi Rukh (SR) skulle også vælge en ny ledelse (Rada) tilpasset de centrale opgaver, vedtage en programmatisk udtalelse og give medlemmerne mulighed for at diskutere gruppens vigtigste prioriteringer og mål for den næste periode. Af praktiske og politiske årsager (åbenlyse dårlige betingelser for forberedelse og organisering i en situation med krig) var konferencen ikke blevet bredt annonceret og var tænkt som et skridt på vejen til en bedre forberedt konference eller kongres.
Nogle SR-medlemmer, som ikke kunne være til stede i Kyiv, havde mulighed for at deltage via Zoom. Efter aftale med det Europæiske Netværk for Solidaritet med Ukraine (ENSU) blev konferencen organiseret som et to-delt arrangement med mulighed for at sende en del på Zoom i en engelsk og fransk oversættelse (til medlemmer af netværket). I alt var omkring 40 medlemmer af SR fysisk til stede, plus mellem fem og ti online på Zoom uden for Kyiv eller endda uden for Ukraine (fx i Tjekkiet, Tyskland og Sverige) eller fra frontlinjen.
Alt i alt, med de europæiske gæster, deltog over 100 i begivenheden enten fysisk eller fra computer, heriblandt vores delegation fra ENSU på fire medlemmer fra Catalonien, Frankrig, Italien og Polen, som havde mulighed for at være til stede i Kyiv.
Åbningsberetning
I sin åbning af konferencen talte formanden for SR, Vitaliy Dudin – en advokat engageret i forsvaret for sociale rettigheder, om SR’s reaktion på krigen praktisk og politisk. ”Stillet overfor krigen havde vi ingen ret og ingen tid til at være passive,” sagde han og understregede SR’s bestræbelser på at fremme ”masse-solidaritet” gennem radikalt demokrati og kamp for menneskelig anstændighed i tilknytning til socialistiske idealer.
Dudin oplistede SR’s aktiviteter – i forhold til politiske, sociale og humanitære forhold, i samarbejde fagforeninger og feministiske grupper; organisering af online ”begivenheder” samt konferencer med internationale netværk; desuden intervention via medier, sociale netværk, radio- og tv-udsendelser. Han understregede SR’s engagement i særlige gadeaktioner, men også begrænsningerne i disse aktioner på grund af undtagelsestilstanden.
I forhold til sine aktiviteter, udtalelser og profil i øvrigt kan SR karakteriseres som en venstrestrømning, som er involveret i forsvaret for arbejdernes rettigheder (særligt modstanden mod de nye arbejdsmarkedslove, i samarbejde med fagforeningerne), samtidig med at man tager helhjertet del i den folkelige modstand mod invasionen. Nogle af organisationens medlemmer er involveret i det Territoriale Forsvar og i hæren, og nogle få opholder sig i udlandet, især på grund af studier, men holder en tæt kontakt og engagerer sig for eksempel i at skrive og deltage i offentlige debatter på vegne af SR.
Dudin nævnte de vigtigste regioner, hvor organisationen har afdelinger (Kyiv, Lviv, Krivih Rih og Dnipró), og de åbenlyse vanskeligheder i de besatte områder. Han forklarede, at som resultat af sine aktiviteter og udtalelser har SR næsten fordoblet sit medlemstal (fra omkring 40 til omkring 80 medlemmer eller tætte sympatisører, og at man har fået et nyt politisk ansvar. Hans rapport understregede bestræbelserne på at skabe et tillidsfuldt klima og konsolidere SR’s både interne og eksterne politiske profil, i og udenfor Ukraine.
Generelt understregede Dudin behovet for en organisation, som forstår at formulere og konkretisere sine venstreorienterede målsætninger, med tanke på karakteren af det ukrainske samfund, befolkningens historie og seneste erfaringer. I den ramme, tilføjede han, må det være en vigtig opgave for SR at udtrykke de undertryktes og udbyttedes syn og meninger og søge at organisere og udtrykke deres krav inden for en bredere progressiv kamp.
Dudin understregede også betydningen af internationale forbindelser og solidaritet i konkretiseringen af SR’s globale orientering. Det omfattede materiel og finansiel hjælp med tilhørende politiske og humanitære aspekter. I den forbindelse betonede han også vigtigheden af gennemsigtighed og tillid og nødvendigheden af at skabe nye måder at fungere på for SR. Selv om vi (endnu) ikke er en “masseorganisation”, konkluderede han, så ændrer organisationens niveau sig hurtigt (med hensyn til medlemmer og ansvar) og skaber nye organisatoriske og politiske forpligtelser.
Efter Vitaliy Dudins indledning blev Vasily Andreyev, faglig leder i byggeindustrien og med erfaringer fra partiopbygning, bedt om at tale. Andreyev talte om en igangværende proces med faglige aktiviteter, som SR deltager i, og om en fælles bekymring for den ukrainske arbejderklasses repræsentation på politisk niveau, et fokus, der skal arbejdes med gennem debatter og erfaringer i den kommende periode.
Status, prioriteringer og ny ledelse
Efter en kaffepause gjorde man status over SR’s arbejde gennem spørgsmål fra mødedeltagerne og indlæg fra medlemmer af ledelsen med ansvar for SR’s forskellige ”afdelinger” – specifikke indsatsområder. Disse dækkede spørgsmål fra fagligt til feministisk arbejde, fra uddannelse til medier.
Konferencens hovedopgave var at vælge en ny ledelse knyttet til disse opgaver, og at vedtage en programmatisk erklæring. Alle ni kandidater (til de syv poster) præsenterede deres vigtigste mærkesager og forslag for den næste periode, fra behovet for intern afklaring af SR’s politiske identitet til vanskeligheden ved at udtrykke venstreorienterede og socialistiske holdninger i Ukraines konkrete historiske og ideologiske sammenhæng. Også behovet for større finansiel gennemsigtighed (især med donationer til SR fra udenlandske grupper, der ønsker at hjælpe dem i krigssituationen). Flere indlæg understregede også behovet for, at flere kvinder generelt kommer til at spille en større rolle og blive bedre repræsenteret i ledelsen.
De syv kandidater, der fik flest stemmer og repræsenterede hele spektret af SR’s aktiviteter, blev valgt, herunder Vitaliy Dudin, som med sin vigtige profil som advokat og forsvarer for faglige rettigheder, blev valgt som formand med stort flertal. To andre medlemmer, hvis centrale erfaring og arbejde ligger i fagforeninger, blev også valgt: Olexandre Skyba og Artëm Tidva. Tre kvinder blev valgt. De er engageret i feministiske, humanitære aktiviteter og uddannelse: Katerina Kostrova, Natalia Lomonosova (med bopæl i Tyskland) og Viktoria Pigul. Endelig blev Maxim Shumakov valgt på baggrund af sit engagement i organisationens studentergruppe. Gennemsnitsalderen på holdet er formentlig omkring 30 år, og man spænder bredt med hensyn til politiske kultur og baggrund.
Et særligt slående øjeblik kom, da den unge historiker og medlem af den afgående ledelse, Taras Bilous, som er kendt for sine imponerende artikler, der debatterer med den vestlige venstrefløj, offentliggjort i Commons Magazine, sendte en hilsen til alle fra hæren (via Zoom). De delegerede takkede ham for at kæmpe for deres frihed.
Programdokumentet forfattet af Zakhar Popovych (det mest detaljerede af de tre fremlagte forslag) fik flest stemmer. Den præsenterer elementer af en alternativ vision om Ukraine – et demokratisk, socialt og socialistisk Ukraine. Dokumentet er oversat til dansk og kan læses på solidaritet.dk.
Internationale hilsener
På selve konferencen blev der overbragt hilsener fra to medlemmer af ENSU: Alfons Bech fra Catalonien berettede om ENSU’s fælles engagement og faglige initiativer. Han udtrykte håb om, at efter den fælles action mod de nye ukrainske arbejdsmarkedslove, ”kan vi undersøge mulighederne for fremtidige aktiviteter og samarbejde med den ukrainske arbejderbevægelse.” Catherine Samary, fra Frankrig, understregede ENSU’s solidaritet med det ukrainske feministiske manifest og deres aktioner, og så frem til flere fælles aktiviteter. Hun sendte også en hilsen fra Fjerde Internaionales ledelse.
De øvrige udenlandske hilsner blev sendt via Zoom. De omfattede Maciej Konieczny (parlamentsmedlem for det polske parti Razem [“Sammen”]), Mikael Hertoft fra Enhedslisten, Chris Ford fra UK Ukraine Solidarity Campaign og Ignacy Jóźwiak fra den polske fagforening Ogólnopolski Związek Zawodowy Inicjatywa Pra-cownicza [Fagforeningsinitiativ for Polens Arbejdere]. Alle roste SR’s handlinger og deres forsøg på at genopbygge venstrefløjen i Ukraine i krigens vanskelige situation, myndighedernes arbejderfjendske handlinger og den antisocialistiske offentlige stemning forbundet med Sovjetunionens historie.
Efter konferencen mødtes Alfons Bech fra ENSU med ledere fra Ukraines Frie Fagforeninger for at høre, hvad de ukrainske fagforeninger forventer fra deres kolleger i Vesten: både i forhold til konkret humanitær hjælp og kampen omkring forskellige arbejdslove og faglige rettigheder.
Alle vi fire gæster var meget overbeviste om vigtigheden af denne konference – som et skridt fremad i opbygningen en venstreorienteret, social og politisk organisation/bevægelse, der er så afgørende for Ukraines fremtid. At komme til Kyiv og deltage i konferencen gav os mulighed for blive mere opmærksomme på alle vanskelighederne – både dem, der specifikt handler om tiden efter Sovjet-tiden og Maidan, men også dem, som den internationale venstrefløj tumler med.
Frem for alt var vi taknemmelige og rørte over åbenheden, den broderlige varme og den tid, som SR-kammeraterne viste os. Rigdommen i diskussionerne før, under og efter konferencen kan dårligt opsummeres i en kort faktuel rapport. Men de omfatter i vores øjne åbne diskussioner om mange komplekse spørgsmål, som ikke blev diskuteret på selve konferencen. – herunder den politiske kontekst, situationen for fagforeningerne, de besatte områder, stemningen med “afrussificering” og overdrivelserne i denne sammenhæng.